Nærvarme FAQ
Er der fast pris på at få nærvarme?
Ja. Da vi er et andelsselskab er investeringsbidraget (købsprisen og installation af varmepumpen) altid en fast pris inkl. fjernelse af nuværende fyr/kedel og tilslutning af den nye luft til vand varmepumpe til eksisterende rørføring.
Der kan dog komme lidt ekstraudgifter til rør og kabler, såfremt inde- og udemodul står langt fra hinanden, eller der skal trækkes ekstra lange kabler til strømtavler osv.
Men du vil som kunde hos os altid kende den endelige pris inden arbejdet begyndes, der kommer derfor ikke nogen ekstra regning på noget vi ikke har aftalt.
Varmepumpepris inkl. montering
For langt de fleste ejendomme er det nok med en varmepumpe op til 12 KW, og her er investeringsbidraget på mellem kr. 139.500 --> 156.500 inkl. moms. (Afhængig af hvilket mærke der vælges)
Har man et større hus, typisk over 200 m2, eller kræver huset en større varme mængde, skal der en større varmepumpe til. Investeringsbidraget for de største luft til vand modeller på 16 KW er mellem kr. 143.500 --> 169.900 inkl. moms. (Afhængig af hvilket mærke der vælges)
Varmepumperne på 22-30 KW er typisk til meget store ejendomme > 350 m2 samt erhverv.
Hvad indebærer en standardinstallation for et luft til vand varmepumpeanlæg?
Der er flere faktorer, der er med til at afgøre, om der er tale om en standardinstallation eller udvidet installation for din varmepumpeløsning. Det, der afgør, om installationen af dit nærvarmeanlæg betegnes som standard, er blandt andet at:
- Ejendommen er velegnet til luft til vand varmepumpe
- Der opsættes en varmepumpeløsning, som vi har vurderet egnet til ejendommen og dens varmeforbrug i eksisterende fyrrum/varmerum
- Du stiller den nødvendige plads til rådighed, hvor og når varmepumpen skal installeres
- Afstanden mellem varmepumpeanlægges inde- og udemodul ikke overstiger fem meter, og indemodulet skal kunne placeres inden for en afstand af to meter fra eksisterende kedelanlæg
Mulige ekstra omkostninger for udvidet installation:
- Hvis din luft til vand varmepumpe skal installeres ved dårlige adgangsforhold
- Ekstra kabling, elinstallation og/eller rør
- Sløjfning af gasstik
- Hvis varmepumpen skal køre i samdrift med andre varmekilder
Læs mere om standardinstallation af luft til vand varmepumper her.
Er alle varmepumper lige effektive?
Nej, det afhænger af hvilken model du vælger.
Kan en varmepumpe kombineres med andre varmekilder?
Ja. Det er normalt altid hele ejendommen, der konverteres om til varmepumpe, men har man f.eks. solvarme eller andet, kan det også godt lade sig gøre at få til at køre sammen i en hybrid løsning.
Kan jeg få et konkret tilbud?
Ja. Når vi taler med dig som potentiel kunde og andelshaver, kommer vi altid på et besøg for at se din nuværende varmeinstallation. Så har vi dels en idé om, hvad der skal laves, og hvordan vi kan gribe det an.
Her kan vi også ud fra info om dit forbrug beregne eksakt størrelse på varmepumpen, så du får den bedste løsning. Vi kan bede vores konsulent om at kontakte dig, så I kan snakke videre om mulighederne ved opvarmning med luft til vand varmepumpe.
Er nærvarme billigere end opvarmning med oliefyr?
Ja. Som ”tommelfingerregel” siger vi at en ejendom, der bruger ca. 2.000 liter olie i dag, koster ca. 31.000 kr. om året at opvarme.
Varmepumpen vil kunne lave den samme varme for ca. 18.000 kr. inkl. elforbrug og de faste omkostninger til NÆRVARMEVÆRKET. Du opnår typisk en besparelse på ca. 12.000 kr. om året.
Hvordan er tryghedsbidraget til NÆRVARMEVÆRKET ?
De faste afgifter til NÆRVARMEVÆRKET ved eksempelvis en 6 KW Vaillant varmepumpe til kr. 6.215 årligt, opkræves fordelt på 4 aconto rater jævnt fordelt over året.
Udgifterne går til bl.a. service og vedligehold, samt hensættelse til ny varmepumpe, når den gamle er slidt op.
Derudover betaler du for el til varmepumpen direkte til dit eget el-selskab, hvor du har fordel af lav el-afgift til varmepumpens forbrug af strøm.
Hvor lang tid går der fra indmeldelse til installation?
Vi opstiller normalt varmepumperne inden for ca. 4-6 uger, dog med forbehold ved ekstraordinær travlhed.
Kan jeg låne til investeringen?
Ja. Vi kan gennem Resurs Bank tilbyde finansiering med Energilån til en ÅOP på ca. 5% afhængig af lånets størrelse og løbetid.
Dermed kan besparelsen til opvarmning i forhold til f.eks. olieforbruget ofte betale hele installationen.
Hvad sker der, når varmepumpen er slidt ned?
Du får en ny!
Du er som andelshaver med i fællesskabet med alle de andre andelshavere i NÆRVARMEVÆRKET.
Med i vores koncept og pris er bl.a., at der ikke i fremtiden kommer yderligere udgifter til udskiftning af luft til vand varmepumpen.
Når varmepumpen er udtjent, kommer vi og monterer en ny, uden beregning. Alt dette klarer andelsselskabet NÆRVARMEVÆRKET.
Hvad sker der, hvis selskabet går konkurs?
Der er som andelshaver ingen økonomisk risiko ved at være andelshaver i NÆRVARMEVÆRKET.
Selskabet er et a.m.b.a., og der hæftes kun med investeringsbidraget, som blev betalt ved indmeldelsen og købet af varmepumpen.
Skulle selskabet gå konkurs, vil der ikke kunne komme nogle efterregninger eller lign.
Hvilke områder installere i varmepumper i?
Vi installere varmepumper på Djursland og opland.
Vi håber, dette besvarer dine spørgsmål.
Ellers er du meget velkommen til at kontakte os på nvv@tlv.dk eller telefon 4048 4399.